Sweet Deed #56

Sweet Deed #57 - Øjenoperation til Maria

Du kan nok forestille dig, hvor svært livet ville være, hvis du ikke længere kunne se dem du holder af. Eller ikke kunne opleve rigdommen af smuk natur. Dette mareridt skænker vi aldrig en tanke. For det er kun noget, som sker andre – så hvorfor skulle du bekymre dig?

Maria bor nord for Nuevo León i Mexico. Hun er 33 år, gift og har tre børn. Hun har arbejdet som lærer på et gymnasium i 7 år. Da hun var lille kæmpede hun meget med sit dårlige syn, hvorfor hun skulle bruge briller hele tiden. Det har som sådan ikke været en hindring i hendes liv. Men med tiden er hendes syn blevet værre, så hun har ofte været nødsaget til at udskifte sine briller. Det har påvirket hendes økonomi meget.

Hun er nu kandidat til en øjenoperation for at stoppe med at bruge briller. Operationen vil hun være i stand til at betale med lånet som hun har anmodet Alivio Capital. Alivio Capital er en mexicansk non-profit organisation, som hjælper lavindkomstfamilier med at dække udgifter til lægebehandling. Disse familier er ofte tvunget til at sælge familiens ejendele for at få penge til uventede lægeudgifter. Alternativet er private pengelånere, som tager en meget høj rente.

Marias ønske var at have et godt syn og være i stand til at lege med sine børn uden nogen hindring. Det ville jeg gerne hjælpe hende med. Så via Alivio Capital fik jeg dækket den sidste del af hendes lån. Jeg håber, at øjenoperationen vil give hende et mere værdigt liv.

 

 

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

 

Sweet Deed #55

Sweet Deed #55 - Cykeltur i det grønne

I sine yngre dage elskede Kristine at cykle. Lige indtil hun skulle opereres og have indsat et kunstigt knæ. Det svigtende knæ gjorde, at hun ikke helt kunne holde sig på cykelstien længere. Smerterne var stærke.

Nu fik jeg fornøjelsen af at give hende en cykeltur i det forårsgrønne. Hun nød at se de store vidder med græsende køer og de nye bygninger på Vestamager. Hun nød den varme vind i håret.

Cykelturen var en fællestur med Allan og Tove. Allan var ansat i Ørestads Plejecenter, hvor Tove og Kristine boede. Så mens Allan og jeg trampede i pedalerne, sad Kristine og Tove og iagttog landskabet.

Vi cyklede forbi kendte og ukendte steder og fik en god snak om livet. Kristine havde meget at fortælle. Hun var oprindeligt fra Finland. Hendes mand var udstationeret i det finske flyselskab. Og da han kom til Danmark, fulgte Kristine med. De var nemlig nygifte.

Da hendes mand døde, var Kristine helt alene. Hun havde ingen familie i Danmark. Hendes søster boede i Schweiz, hendes ene bror i Finland og den anden bror i Sverige. Hun havde engang en søn. Men hvad der blev af ham, ved jeg ikke. Jeg holdte tilbage med at spørge, da jeg tænkte det kunne være et meget ømt punkt. Hun skulle helst grine på turen og ikke være ked af det.

I mange år arbejdede hun som hjemmehjælper. Hendes erfaring i hjemmehjælpen, har betydet at hun er til stor gavn i det nuværende plejecenter. Både for beboer og ansatte. I øvrigt er en af de ansatte hendes tidligere kollega og gode ven. Det er lidt morsomt.

Solens varme stråler fik sat gang i humøret for både Kristine og jeg. Da det blev tid til aftensmad, vendte vi om og Kristine blev afleveret i god behold.

Mange tak for turen Kristine. En gensidig fornøjelse mener jeg at kunne sige!

 

 

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #54

Sweet Deed #54 - Frigivet til produktion

For et par måneder siden fik jeg et nyt arbejde på Herlev Hospital. Et arbejde der giver ekstra god mening, da jeg blandt andet skal færdigtilberede cytostatika. Cytostatika (kemoterapi) er medicin, som bruges til at bekæmpe og dræbe kræftceller. Ved at flere overlever kræft og får et bedre liv, gør arbejdet altså en stor forskel for patienterne.

Men før jeg kunne komme i gang med det meningsfulde arbejde, skulle jeg først have en grundig oplæring i produktionsrutiner og forskrifter. Efter et intensivt oplæringsproces, blev jeg godkendt som produktionsteknikker. Jeg var blevet frigivet.

Det skulle fejres med blåbær, hindbær og kager. Kagerne fik jeg min dejlige søster til at bage. De faldt i ret god jord hos kollegaerne.

Men hvad der især skabte stor glæde, var den lille gave, som jeg havde købt til min oplærer. Hun var altid så hjælpsom og bare rigtig sød. Og selvom det var hendes job at lære mig op, syntes jeg at hun fortjente en særlig anerkendelse. Derfor købte jeg et gavekort til Fields og skrev en lille note:

“Til Herlevs bedste oplærer a.k.a. HB.”

Det var min måde at vise min taknemmelighed over, at hun havde været så sød til at lære en masse fra sig. Hun havde gjort et godt stykke arbejde.

Og hun blev meget glad og taknemmelig. Det havde hun aldrig været ude for i de fem år, hun havde været der. Jeg havde ikke kun reddet hendes dag – men hele ugen – sagde hun.

 

 

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #53

Sweet Deed #53 - Begravelse

Når jeg hører om en begravelse, prøver jeg at modtage nyheden som en påmindelse. En påmindelse om at livet er midlertidigt, og at når først døden er indtrådt, er det ikke længere muligt at udføre gode gerninger.

Jeg fik nyheden om, at en ældre kvinde havde tabt kampen mod kræft og skulle begraves. Jeg kendte hende ikke personligt, men jeg kendte hendes børn og børnebørn. Dem havde hun opdraget til gode mennesker.

Jeg gik til hendes begravelse, fordi jeg gerne ville vise medfølelse med hendes børn og børnebørn. Deres mor var død, og det er det mest forfærdelige, der kan ramme et barn. Men hendes børn håndterede sorgen rigtig godt og uden komplikationer. De bar smerten med tålmodighed og styrke.

Jeg bad en bøn for den døde. Derefter kondolerede jeg endnu en gang og tog af sted. På vej hjem reflekterede jeg over livets korthed. Dødens virkelighed var endnu en gang blevet tydeliggjort for mig. En realitet jeg ikke kunne komme udenom. Lige meget, hvor meget jeg anstrengte mig. Det var vigtigt at huske med jævne mellemrum.

Til alle jer, der stadig har jeres mødre: Hver dag er Mors dag! Sæt pris på din mor, mens du stadig har hende. For du ved ikke, hvor længe du har hende.

 

 

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her