Velkommen tilbage!

Kandyman er her stadig. Som du nok har lagt mærke til, har der været lidt stille den sidste tid. Det har selvfølgelig sin årsag: Jeg har nået mit mål om at udføre en god gerning hver uge, one sweet deed a week, de seneste to år.

Men det er ikke ensbetydende med, at Kandyman-eventyret nu skydes ned. I stedet har jeg draget så gode erfaringer, at eventyret vil fortsætte.

Og husk du er mere end velkommen til at komme med konstruktiv kritik og nye ideer. Det er altid fedt at få at vide, hvis der er noget der kunne blive bedre. Vi ses på den anden side!

Sweet Deed #104

Læger fortjener at blive anerkendt og hyldet som helte. Ikke kun for at overvinde de lange vanskelige år i studiet og de mange timers praktikophold på hospitalet. Men især fordi de i sin tid traf en beslutning om at tjene menneskeheden. De forstod og accepterede behovet for at gå igennem flere års studier, fordi de vidste, at de ville beskæftige sig med mennesker. Selvom de blev færdige med studiet, må de aldrig holde op med at lære og opdatere sig selv med det nyeste inden for sundhedsverdenen.

De er konstant tilstedeværende i vores liv. Nogle gange udvikler vi langvarige relationer med en læge, der begynder fra barndommen og ind i voksenlivet. Andre læger møder vi kun en enkelt gang, når det er akut. I begge tilfælde, er møderne oftest korte, men deres virkning er vedvarende.

Som en del af mit praktikophold på et apotek i Sønderborg, skulle jeg udføre tre medicingennemgange med tilhørende medicinafstemning og patientinterview. Medicingennemgang, er en gennemgang af patientens medicinering på baggrund af blandt andet et interview med patienten. Formålet er i et samarbejde mellem apotek, læge og patient, at bidrage til at forebygge, identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer samt at få klarlagt patientens selvoplevede problemer.

Alle læger fortjener en hyldest, men nogle fortjener bare at blive hyldet lidt mere end andre. En af dem er den lokale læge Rune Jacobsen. Han er ellers upopulær på apoteket, fordi han stadig skriver recepter i hånden. Gammeldags og tidskrævende. Men en meget kompetent og flink læge, det må jeg sige han er.

Rune var villig til at indgå i et samarbejde om medicingennemgangene. Og i samråd med ham fandt vi de relevante patienter og udførte medicingennemgangene. Alt gik godt.

Det er nemt at glemme at takke. Så som tak for hjælpen købte jeg en kage fra lagkagehuset og bragte den til Rune og hans kolleger. Det blev de rigtig glade for i kaffepausen.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #103

Alle virksomheder har engang været små, ofte baseret på en idé, en opdagelse og en stærk trang til at skabe noget nyt. Mange arbejdspladser fremspires i sådanne bedrifter. Det er vigtigt at tage vare på denne iværksættertrang og give plads til udvikling.

Som ung pige var Taliah altid nysgerrig efter naturlige helbredelsesmetoder. Hun smurte blandt andet sit ansigt med jordnøddesmør hver nat i håb om, at det ville give hende en mere jævn hudfarve. Da hun fik sit første barn, blev hun endnu mere interesseret i naturmedicin. Denne lidenskab har ført hende til at starte en familiedrevet virksomhed.

Men det hele begyndte rigtig først i 2010, hvor Taliahs mor faldt og slog sit knæ. Knæet begyndte at svulme op, og de fandt ud af, at moren havde rheumatoid arthritis. Da hun altid har elsket homøopatiske midler, blandede Taliah shea smør og nogle æteriske olier sammen og gav det til sin mor. Moren brugte det og var vild med det.

Og sådan blev hendes virksomhed Sister Taliah’s Naturals født. Siden da har hun arbejdet hårdt for at opbygge en kundekreds, der ekspanderer over hele verden.

I november 2015 kom hendes produkter for første gang på Whole Foods hylder i Virginia i USA. I løbet af 8 måneder gik hun fra en butik til 37, fordi efterspørgslen efter hendes produkter var så høj.
Hun vil gerne have sit produkt ind i 150 flere Whole Foods butikker langs østkysten inden december 2017. For at gøre det, skal hun flytte sin virksomhed ud af køkkenet til et produktionslager, re-brande sin virksomhed og ansætte medarbejdere, som kan hjælpe hende.

Taliah er en meget hårdtarbejdende iværksætter, hvis barndomsdrøm har manifesteret sig som virkelighed, og som hun vil dele med verden. Jeg har derfor valgt at støtte hendes lille virksomhed for at hjælpe hende med at vokse.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #102

I Istanbul ser du dem overalt. De tigger, de sælger lommetørklæder, de slås på gaden. Du ser mødre med deres babyer og babyer uden deres mødre. Du ser dem i kørestol, siddende på jorden og liggende på bænke. De tigger og beder dig om at hjælpe dem, for Guds skyld. De er overalt, hele dagen, hele natten. Vi kalder dem gadebørn, og de fleste af os har aldrig udvekslet et eneste ord med dem.

I stedet for at bruge gaden som et middel til at komme fra A til B, bruger Istanbuls gadebørn det som en arbejdsplads eller som et hjem. De bruger deres fritid og deres arbejdstid på gaden. De får nye venner på gaden. De elsker, de hader og de slås på gaden. Men den eneste forskel mellem gadebørn og de andre børn er, at de førstnævnte er på gaden, mens de sidstnævnte ikke er.

For nylig sad jeg på en McDonald’s restuarant i Sultanahmet distriktet. Det var en fredag aften, da tre små gadebørn på skift gik op til mig, og spurgte om jeg kunne undvære et par håndører. Jeg gav dem hver især nogle mønter. Idet de gik ud af restauranten, tog en McDonalds medarbejder fat i dem. Gennem vinduet kunne jeg se ham skælde ud, kommandere og dirigere de stakkels børn væk. Den ældste af de tre svarede dog modigt medarbejderen tilbage. Dette fik McD medarbejderen til at tordne imod ham, puffe ham og hælde sodavand ud over ham.

Dette gjorde mig rasende og jeg kunne ikke være i mig selv. Men i stedet for at konfrontere medarbejderen, gik jeg ud og snakkede med drengene. Kerem, Juma og Ramazan hed de. Da jeg spurgte om de havde lyst til en is, lyste deres øjne op.

Jeg tog dem over til den nærmeste isbutik. Og hvor var det fantastisk at se glæden i deres ansigter – en ægte glæde over at få en vaffelis med fem forskellige iskugler!

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #101

Som frivillig til Københavns Spilfestival kom jeg til at mærke viben af en helt ny festival for spil og spilkultur i byen. Der var spil i alle afskygninger og hjørner. Jeg fik lov til at se spilfænomener og kulturer, som jeg ikke anede eksisterede. Desuden kom jeg til at arbejde sammen med dedikerede frivillige, der til dagligt er tilknyttet Huset-KBH.

Spilfestivalen, som blev afholdt for første gang, bragte retro spil tilbage til nutiden. Nogle af de mest elskede video- og pinballmaskiner fra de gamle dage var igen at finde, og bragte minder tilbage. Man kunne genopleve sin barndom, men også introducere yngre familiemedlemmer til, hvad man havde brugt sine teenageår og lommepenge på.

Som frivillig til Københavns Spilfestival havde jeg grundlæggende fire tjanser:

  • Billetkontrol – eller rettere armbåndkontrol. Hvis jeg så en person uden armbånd skulle jeg blot bede vedkommende om at købe et armbånd.
  • Vejvisning. Huset-KBH er et stort hus med mange rum og under festivalen var der skiftende aktiviteter i alle lokaler. Folk fór vild og havde svært ved at finde rundt. Dette skulle jeg hjælpe dem med.
  • Dele gratis pokémon goodiebags til de yngre børn.
  • Og generelt holde gryden i kog på eget initiativ. Sørge for, at det hele spillede.

Spilfestivalen var en af de mest unikke og spændende festivaler, jeg nogensinde havde været på. Intet andet sted har jeg set en så bred vifte af spil – og et venligt publikum, der var så ivrig efter at spille dem!

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #100

I Haiti og Honduras plages befolkningen af de samme to ting: fattigdom og affald. Fattigdommen forbliver på grund af manglende værdige jobs. Affald ophobes i gaderne, kanaler og lossepladser på grund af manglende genbrug og affaldsinfrastruktur.

Plastiksamling er i disse lande en kilde til levebrød for de fattige. Det er en mulighed for de fleste individer i samfundet grundet færre adgangsbarriere hvad angår færdigheder og uddannelsesniveauer.

Men iværksætterne, der samler plastaffald for at tjene til føden, har mange udfordringer. En af de mest typiske forhindringer er manglende adgang til kapital. Uden økonomisk støtte er det svært eller umuligt at skalere deres forretninger eller udskifte ødelagte udstyr.

Plastiksamlerne marginaliseres også ofte af samfundet. Og deres arbejde stigmatiseres som ubetydelig. Det skyldes, at deres arbejde indebærer at indsamle affald fra lossepladser eller fra byrum i byen.

Jeg synes, at de fortjener større anerkendelse af deres værdifulde bidrag til miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed. Netop derfor støttede jeg et projekt, som Thread International lancerede for haitere og honduraner. Et projekt der skulle hjælpe med at løse de udfordringer, som plastiksamlerne står overfor.

Thread International mener nemlig, at fattigdom er en epidemi, der kan helbredes i vores levetid gennem ansvarlige og solvente virksomheder. Thread omdanner plastaffald til indtægtsmuligheder for mennesker – samt højtydende og formål fyldte materialer til globale tøjmærker. Organisationens netværk understøtter over 60 uafhængigt ejede og drevne plastindsamlingscentre i Haiti alene.

Projektet vil således øge antallet af plastiksamlere, som har adgang til finansiel bistand, fra 3% til 14% hver måned. Dette vil komme os selv og de kommende generationer til gode.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #99

Walk for Wishes er et velgørenhedsarrangement i form af en gåtur. Arrangementet blev afholdt på den internationale årlige World Wish Day, hvor ‘Make a Wish’ organisationen forsøgte at skabe opmærksomhed til fordel for børn med livstruende sygdomme.

I år var ruten 3 km lang og lå i den skønne Frederiksberg Have. På pladsen foran indgangen, var der sørget for en masse underholdning for både store som små.

Idéen med eventen var at samle penge ind til Make a Wish Ønskefondens arbejde i Danmark, så de kunne fortsætte deres gode arbejde for syge børn.

Løbet blev arrangeret udelukkende af frivillige kræfter, så alle indtægterne gik ubeskåret til Make a Wish Ønskefonden og deres arbejde.

Som vejviser var min opgave at guide løberne ude på den 3 km lange rute. Jeg kom til at stå med en anden frivillig som hed Ali. Vi blev udstyret med ens t-shirt, så vi var lette at genkende for løberne.

Selvom vejret var gråt, koldt og vådt, så bragte eventen masser af lys og kærlighed. Emil Skude, som har akut lymfatisk leukæmi, fik sit ønske om et krydstogt opfyldt. Akut lymfatisk leukæmi er blodkræft, hvor hvide blodlegemer formerer sig ukontrolleret. Det behandles med kemoterapi, og er altså en meget alvorlig sygdom.

Emil har altid ønsket at sejle med et krydstogtskib, hvor han kan opleve en masse ombord og samtidig gøre stop i byer og lande undervejs. Hans ønske var at komme til Middelhavet for så kunne han måske besøge Italien og Spanien. Og så skal han heller ikke flyve for langt. Jeg håber Emil får en rigtig god tur.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #98

De ældre har en særlig status og vi skal behandle dem med respekt. Vi skal vise dem barmhjertighed og medlidenhed i deres alderdom. Folk, der har oplevet mange år, har et andet perspektiv end nogen, der ser tingene for første gang. Med denne oplevelse kommer lektioner og viden, som kan formidles videre. Er det ikke fornuftigt at vise respekt for et menneske, der lærer dig noget så værdifuldt? Visdommen fra ældre, kan virkelig berige vores liv.

Det er aldrig i orden at være uforskammet over for nogen. Men det er især frygteligt at se ældre mennesker blive skubbet til side. Husk at være nådig over for alle, uanset deres alder. Det viser din sande karaktér.

Gennem vores barndom har vi gentagne gange hørt sætningen ”respekter de ældre”, indtil det sad fast. Dog er det tilsyneladende ikke alle der har hørt godt efter deres forældre.

På vej til Fredericia sad jeg over for en ældre herre med hvidt skæg. Han var cirka 70 år gammel. Ved siden af os sad et ungt par i slutningen af tyverne.

Da vi nærmerede os Fredericia Station, prikkede den ældre herre forsigtigt den unge fyr på skulderen. Ydmygt spurgte han om den unge fyr kunne hjælpe ham. Han skulle af på næste station, og havde brug for en hånd med hans rollator og poser.
Men det ville fyren ikke. Han havde selv mange ting, sagde han iskoldt. Jeg kiggede på hans ting: EN ENKELT RYGSÆK.

Jeg var forarget og dybt chokeret. På den ene side en ung fyr som ikke ser andet end sin egen verden. Og på den anden side en vaklende ældre herre på rollator, som føler sig flov over ikke at kunne klare sig selv. Hvad sker der for verdenen?

Den ældre herre vendte sig nu mod mig og spurgte stille: ”Vil du hjælpe mig?”

”Selvfølgelig vil jeg det”, svarede jeg ham og smilte.

Den ældre herre blev derefter hjulpet ud af toget med rollatoren og bagagen. Inden han skulle videre til Aalborg, ville han gerne på toilettet først. Så jeg ledsagede ham til handicaptoilettet, imens jeg tænkte jeg på, at jeg ikke havde lyst til at være gammel i Danmark.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #97

Sierra Leone har alle de træk, der kendetegner et land i krise. Over et årtis grusom borgerkrig, som blev finansieret af bloddiamenter, sluttede i 2002. Diamanterne mærker landets økonomi lidt til. Korruptionen er endeløs. Fattigdommen er dyb. Og børnedødeligheden er et af verdens højeste.

I de senere år har der imidlertid været lyspunkter at spore – fred, vækst og udvikling.

Men så kom ebola.

På billedet foroven ses Bondu, Rebecca, Sia, Fatmata, Rebecca, Admire, Fatmata, Matta, Fatmata, Isata og Sia. De er alle medlemmer af kvindegruppen The Healthy Business Group. En gruppe bestående af stærke landmænd fra det østlige Sierra Leone.

Den østlige del af landet var et af de områder, som blev hårdest ramt af ebola-krisen i Sierra Leone. Mens den internationale dækning af krisen og den akutte fare er faldet, skaber den økonomiske skade stadig enorme udfordringer for de overlevende.

Igennem Field Partner Mountain Lion Agriculture har jeg støttet et projekt, der hjælper disse kvinder med blandt andet kapital, teknisk rådgivning, udlejning af udstyr og markedsadgang. Med denne stærke blanding af kapital og støtte vil hver landmands årlige indkomst vokse – bæredygtigt – med minimum 250%. Dette projekt vil derfor gøre det muligt for et helt samfund at løfte sig ud af fattigdommen, samtidig med at der vokser en tiltrængt hovednæringsmiddel (ris) i løbet af en tid med stigende fødevareusikkerhed i Sierra Leone.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #96

Du kan vælge dine venner, men ikke dine naboer. Er du heldig, så har du nogle gode naboer. Hvis du er mindre heldig, kan du have nogle ubehagelige naboer, som til tider kan gøre dit liv elendigt. Naboer kan spille en vigtig rolle i vores liv og vores samfund.

Hvis du har gode naboer, vil de passe på dig og din ejendom. De vil øge trygheden for din familie. De er dine øjne og sikre både din og kvarterets sikkerhed. Faktisk skal der ikke meget til for at være en god nabo.

Forleden dag stod jeg tidligere op end normalt. Klokken var omkring 6 om morgenen, da jeg kom ud af sengen.

Selvom jeg halvsov, havde jeg med min skarpe lugtesans fået færten af en speciel lugt. Uden at tænke videre over det, gik jeg ud på badeværelset for at vaske mit ansigt. Da jeg kom ud igen, var lugten der stadig. Det var først der, at det gik op for mig, at noget var galt. Det lugtede af brændt!

Men jeg kunne ikke se noget der brændte. Lugten så ud til at komme et andet sted fra. Jeg åbnede vinduet, og kunne konstatere at der kom tyk røg ud af naboens vindue.

Jeg gik ned og bankede på hans dør. Intet svar. Jeg bankede på igen, hårdere denne gang. Stadig intet svar. Så prøvede jeg dørtelefonen. Ingen reaktion. Måske var han besvimet?

Jeg ringede til brandvæsnet og slog alarm. Der gik ikke ret lang tid, før en masse politi, brand- og ambulancefolk stod sammen med mig foran naboens dør. Netop som de skulle sparke døren ind, åbnede min halvsovende nabo døren.

Det viste sig, at han havde glemt gryden i ovnen. Derefter var han faldet i søvn.

Heldigvis kom ingen personer til skade. Men det kunne nemt have kostet menneskeliv. Opgangen fik en ordentlig omgang udluftning af beredskabet og min nabo blev sendt på hospitalet til observation for røgforgiftning.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her