Sweet Deed #95

 

Er du bevidst om den indvirkning, som du har på naturen? Hvis ikke, så fortsæt med at læse. Hvis du er, og du ved, at du påvirker naturen negativt, men er ligeglad, så fortsæt med at læse. Hvis du er, og du beskytter og bevare naturen, så er du fantastisk! … Og du kan fortsætte med at læse også.

For dig, som ikke ved det, så behøver man ikke at blive en miljøaktivist for at passe på naturen. Lad mig hjælpe dig med at forstå, hvorfor du bør bekymre dig om vores natur.

1:
Jo mere ligeglad du er med naturen, jo mere vil det blive forurenet – med forurenende stoffer og gifte, som har en skadelig effekt på dit helbred.

2:
Dine tip-tip-tip-tip-tip-tip-oldebørn vil værdsætte det. Medmindre du har nogle superkræfter, som jeg ikke kender til, vil du ikke leve for evigt. Så, hvilken slags verden ønsker du at efterlade dem, som kommer efter dig?

3:
Det er en afspejling af din karakter. Behandl andre, som du selv vil behandles, siger vi ofte. Naturen giver os så mange ting gratis – ren luft, rent vand, smukke landskaber, beundringsværdige udsigter, og jeg kunne blive ved. Vi tager så meget fra naturen, men hvad giver vi igen – forurening? Det mindste vi kan gøre, er at vise vores påskønnelse ved at beskytte og bevare vores natur.

4:
Jorden er vores hjem. Og vores hjem er begyndt at ligne mere og mere en gigantisk bunke møg. Det er her vi bor og lever, så vi må tage os af det! Vil du måske hellere bo i en forurenet losseplads?

Jeg fik lyst til at hjælpe en lille naturplejegruppe med at give Sydhavnstippens natur en kærlig hånd. Foruden anføreren Johan, består gruppen af nogle lokale entusiaster fra Sydhavnen, som mødes et par gange om året for at give naturen på Tippen en kærlig hånd. Selvom jeg har boet i København hele mit liv, havde jeg aldrig hørt om Tippen før nu. Hvis du heller ikke har hørt om Tippen, så vil jeg stærkt anbefale dig til at tage derud.

Tippen er Københavns vilde baghave, som naturplejegruppen siger. Her kan man plukke æbler, forsvinde i det høje græs samt møde får og lamaer. Tippen er fantastisk og værd at bevare.

Vi var cirka 20 flittige folk i fuld færd med at samle affald på Tippen. Det var en skøn dag med lokale og ikke-lokale borgere.

Naturplejegruppens formål er at bevare og forbedre områdets særegne naturlandskab og understøtte biodiversiteten. De gør dette ved at bruge fem dage sammen, hvor de bekæmper invasive arter med fredelige, ikke-motoriserede værktøj.

Og biodiversitet er vigtigt. Ordet refererer til de mange forskellige planter, dyr og andre levende organismer på jorden. Det kan blive negativt påvirket ved tab af levesteder og nedbrydning som følge af menneskelig aktivitet og forurening.
Mange af de basale fornødenheder, som er nødvendige for at overleve, har vi på grund af biodiversitet. Hvis der sker noget med en bestemt organisme, kan en uønsket kædereaktion forekomme. Jo mere diversitet af liv, jo større chance er der for forskellige opdagelser, som kunne gøre vores verden et meget bedre sted. Så lad os gøre, hvad vi kan for at forhindre tab af biodiversitet.

Husk nu, uanset hvor lille eller ubetydelig dine handlinger synes at være, så tæller de. Det kræver kun en person at starte en bevægelse, der muligvis kan føre til et større gennembrud.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #94

Selvom foråret er på vej og solen er begyndt at titte frem, kan det stadig blive koldt udenfor. Især om natten kan temperaturen godt nærme sig frysepunktet.

De hjemløse mennesker er derude, mens du ligger i din varme seng. De lever i kulden, og har ingen andre steder at gå. At holde sig varm er aldrig nemt for folk, der sover på gaden.

Du kan ikke undgå at se dem, når du går rundt i byen: Presset op mod bygninger eller i hjørner. De sover udenfor, selv når temperaturen falder drastisk om natten. De heldige bevare deres kropsvarme under et tæppe, andre nøjes med papkasser eller flere lag af tøj.

Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det må være at kæmpe sig igennem natten i kulden. Fysisk kan kulden forårsage hypotermi, infektion, lammelse og i nogle tilfælde endda død. Men ud over de fysiske konsekvenser, kan jeg ikke forestille mig noget mere ensomt eller håbløst end at forsvinde i kulden og mørket.

Hvem er de hjemløse? Ordet ’hjemløs’ i sig selv fortæller, at der er tale om en person uden et hjem. Og det er præcis sådan, vi skal se alle de hjemløse, som vi møder på vores vej. Vi kender ikke deres historie, og vi ved ikke hvordan de er endt på gaden. Derfor har vi heller ikke ret til at dømme dem.

På vej hjem ved midnat, spottede jeg en hjemløs mand ved Nørrebrogade. Han lå og sov med et meget tyndt lagen påtrykt ’Region Hovedstaden’.

Jeg fik skaffet et varmt tyrkisk tæppe og kørte tilbage til den hjemløse, som stadig sov. Forsigtigt lagde jeg det tykke tæppe over ham. I samme øjeblik stod han op:
”What are you doing?”, spurgte han med et skræmt og forvirret blik. Han troede at jeg ville stjæle hans ting.

Jeg pegede på tæppet, og beroligede ham med at jeg blot ville give ham det. Hans blik gled fra mig til tæppet, og tilbage til mig igen. Det gik op for ham, at jeg ikke var ude på at skade ham. Han takkede ydmygt og jeg vovede mig endelig videre hjem.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #93

Der er et stort behov for at udvikle landbruget i Peru. De peruvianske kakaobønder fra landdistrikterne er fattige og er holdt udenfor de globale markeder.

Udviklingen kommer ikke af sig selv. Bønderne kan ikke få nogen indflydelse, hverken økonomisk eller politisk. Medmindre de organiserer sig. For uden organisering har den enkelte bonde ikke mulighed for at forhandle leveringsbetingelser eller priser. Lokale kakaokøbere og mellemhandlere drager fordel af dette. De køber bondens kakao til priser, som ligger langt under markedsprisen.

I stedet for at fungere som individer, er kakaobønderne bedst tjent med at organisere sig. Gennem organisering kan de få mere indflydelse: bedre leverancer og højere priser for kakaoen.

Og det er her Cacao de Aroma kommer ind i billedet. Siden 2014 er det lykkedes Cacao de Aroma at samle over 800 medlemmer til at sælge deres kakao gennem organisering. De første partier, som blev solgt via Cacao de Aroma, tillod bønderne at øge deres indkomst med omkring 30 procent.

Jeg valgte at støtte dette projekt, så Cacao de Aroma kunne købe mere kakao fra små producenterne. For i øjeblikket er salget primært begrænset grundet manglende finansiering. Cacao de Aroma har ikke kapital nok til at købe så meget kakao som de er i stand til at sælge.

Støtten er vigtig, fordi de fattigste bønder kan stå stærkere, når de sælger deres kakao gennem organisering. Men den er også vigtig, fordi kakaoproduktionen og indtjeningen kan have en stor effekt på lokalsamfundet. Når den fattige bonde kan sælge flere kakaobønner, øger det hans købekraft. Dermed kan han købe lidt ekstra mælk fra naboen, som så kan købe en ekstra fisk hos den lokale fisker. Således kan de alle hjælpes ud af fattigdommens onde cirkel.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #92

Copenhagen Comics – Danmarks største tegneseriefestival – fyldte Øksnehallen med alt det bedste fra tegneseriens verden. Butikker og forlag præsenterede nye serier og antikvariske sjældenheder. Man kunne opleve spændende paneldebatter og få en snak og en signeret tegning af sin yndlingstegner. Og der var masser af aktiviteter og workshop for tegneglade og tegneserielæsende børn. Festivalen hyldede alle former for tegneserier og bød på et væld af udstillinger og stande.

En af standene tilhørte Læs for Livet. De bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn gode oplevelser og muligheder for bedre liv. Det gør de ved at indsamle bøger og bruge dem til at skabe små biblioteker til institutioner, som huser udsatte børn. For eksempel børnehjem, behandlingshjem og ungdomspensioner.

Jeg kunne støtte Læs for Livet på forskellige måder, fik jeg at vide. Blandt andet ved at købe en mulepose. Så det gjorde jeg. På den seje mulepose stod der: ”A hero can be anyone”. Et citat fra Batman.

Jeg kunne også hjælpe ved at donere bøger til dem. Jeg havde ikke mange bøger udover pensum til studiet. Men så kom jeg i tanke om, at jeg havde en bog om H.C. Andersens eventyrer. Den kunne helt sikkert bruges. Så ugen efter afleverede jeg den på Hovedbiblioteket, som så ville sende den videre til Læs for Livet.

Hvis du har hylder fyldt med bøger, som du allerede har læst og sandsynligvis ikke vil bruge i fremtiden, er der ingen grund til at lade dem samle støv der. Når du er færdig med en bog, kan den helt sikkert være til stor gavn for andre.

Denne type donation er en fantastisk måde at støtte en velgørende sag på. Du skal nemlig ikke direkte til lommerne. Da du allerede har købt bøgerne, vil gaven ikke koste dig noget. Din gavmildhed kan derimod have en stor positiv indvirkning på dem, som modtager donationen.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #91

Har du en ven eller et familiemedlem, der har et hashmisbrug? Er du forælder til en person, som stoler på at hashen nok skal få ham eller hende gennem dagen? Så lad mig fortælle dig noget: det er muligt at hjælpe personen med hashmisbruget.

Hashmisbrug er især populært blandt unge. Netop på det tidspunkt i deres liv, hvor de skal lære og planlægge deres karriere. Hashen suger deres evne til at fokusere, lære, tænke logisk og fastholde, hvad de har lært. Derudover mister kroniske misbruger også motivationen.

Hvis en person føler, at brugen af hash gør hans liv bedre, vil du have svært ved at overbevise ham til at stoppe med at ryge. Men hvis personen erkender problemet, er det lidt nemmere at hjælpe.

Jeg har selv en ven, som for indtil et år siden havde et kæmpe overforbrug. Den var helt gal. Han røg flere gange om dagen. Syv dage om ugen. Og omkostningerne var kolossale.

Han vidste godt at det havde taget overhånd. Han havde tabt kontrollen mere og mere for hver dag. Derfor rakte jeg hånden ud for at løfte ham ud af hashens mørke skygge. Han tog imod, og der blev indgået en kontrakt i mellem os. Det skulle vise sig at være startskuddet til et nyt hashfrit liv.

Du bliver nødt til at arbejde med denne person for at få ham til at stoppe med at bruge stoffet. Han bliver nødt til at holde sig væk fra hash vennerne. For de fleste mennesker falder let tilbage, når de hænger ud med personer, som stadig er involveret i hashmisbrug.

Den første måned var hårdest. Abstinenserne var ikke for sjove. Irritabilitet, rastløshed, søvn problemer og svedeture. Jeg ringede til ham hver dag i den første måned for at støtte og motivere ham.

Han kom heldigvis helskindet i mål. Og det blev fejret med fællesspisning præcis et år efter at hashen blev kvittet. I øvrigt kom han ind på sit studie, og er nu i fuld gang med at uddanne sig.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #90

Den israelske blokade, nærmer sig sit 10 års jubilæum. Blokaden fortsætter med at ødelægge liv og levebrød for mange palæstinensere, der bor i Gaza. Folk er blevet nægtet deres frihed og grundlæggende menneskerettigheder i et årti. Endelig har den kollektive afstraffelse lammet økonomien og holdt folk fattige.

En af dem er Nader, som ses på billedet. Han 33 år gammel og er fra Khan Younis byen i Gaza-striben. Han har et yndigt barn, som han hårdt prøver at forsørge.

Nader arbejder i den offentlige sektor, hvor han får en meget lav løn. Det er knap nok til at dække de basale behov. Så han har besluttet at åbne en gård for at opdrætte kyllinger. Hans plan er at sælge kyllingerne for at øge sin indtægt. Derfor har han bedt den palæstinensiske organisation FATEN om hjælp. Nader ville bruge midlerne til at købe kyllinger og de ting, som de har brug for – såsom mad, medicin og andre nødvendige redskaber.
Som ugens Sweet Deed valgte jeg at støtte dette lille projekt med Nader.

Hvad ville du gøre for at forbedre dit liv, hvis du var i samme situation? Der er ikke noget simpelt svar til dette. Fattigdom ses anderledes alt efter hvor man er. Men jeg mener helt klart, at næsten alle, der lever i dyb fattigdom er bedre stillet, hvis de har kyllinger.

Faktisk hvis jeg var i Naders sko, ville jeg gøre det samme. Jeg ville opdrætte kyllinger.

Her er hvorfor:

  • Kyllinger er nemme og billige at tage sig af. Mange kyllinger kan spise, hvad de finder på jorden. Det er selvfølgelig bedre, hvis man selv kan fodre dem. Så kan de vokse hurtigere.
  • Kyllinger er billige at vaccinere.
  • Kyllinger er en god investering. Antag at Nader starter med fem høns. En af hans naboer ejer en hane, som kan befrugte hønsenes æg. Efter tre måneder, kan Nader have en flok på 40 kyllinger. Med en salgspris på 5 dollars per kylling, kan Nader tjene mere end 1000 dollars om året.
  • Kyllinger hjælper med at holde børn raske. Fejlernæring dræber flere millioner børn om året. Hvis Naders flok er stor nok til at give ham ekstra æg, eller hvis han ender med et par knækkede æg, kan han vælge at tilberede dem til sin familie.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #89

”Dit barn har kræft”. Disse fire ord er hjerteskærende for mange familier med kræftramte børn. En kræftdiagnose er utænkeligt for de fleste. Følgerne er dybe og gennemtrængende for familien, når barnet bliver ramt af kræft.

Alt forandres og konsekvenserne er store. Undersøgelser, indlæggelser, behandlinger, bivirkninger, magtesløshed og angst bliver en del familiens nye hverdag. Samtidig med alt dette prøver man at holde sammen på resten af familien. Der er mange aspekter som kommer i spil, når barnet i familien bliver diagnosticeret med kræft.

Hvordan ville du reagere, hvis det var din familie, som fik chokbeskeden? Jeg aner det heldigvis ikke. Men jeg ved at disse børn og deres familier har brug for al den hjælp og støtte, som ’Familier med kræftramte børn’ kan give dem.

Dem ville jeg gerne bakke op om. Derfor bød jeg på en støtteplakat i forbindelse med den årlige auktion på min arbejdsplads. Pengene, som kom ind, ville gå ubeskåret til FMKB.

Støtteplakaten var af Michael Bundesen. Jeg ved ikke hvem han er. Eller hvad han laver. Men jeg ved blot, at mit bud vandt auktionen. Og hvem ved, måske er jeg endt med at støtte min egen familie…?

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #88

Cubanere er selskabelige og venlige mennesker. De falder i snak med Gud og hver mand, og synes at tilbringe størstedelen af dagen i selskab med andre. Gå ned ad gaden i Cuba, og du vil se folk sidde udenfor deres hjem og tale med naboerne. På promenaden fisker de og i nabolaget spiller de spil sammen. Du vil se folk hænge ud stort set overalt.

De er ude og omkring, engagerede i hinanden og verden omkring om dem. De er det stik modsatte af det isolerede og kolde sociale klima, som vi tit ser i Danmark. Relationer med familie og venner er værdsat mere end alt andet.

Disse mennesker er dybt forbundet med hinanden. Og dette er oplivende for os, der kommer fra lande, hvor teknologien stort set har erstattet den almindelige kommunikation med øjenkontakt, mimik og forståelse. Faktisk er det den manglende teknologi i Cuba – især internettet – som har gjort denne socialisering til en nødvendighed. Det er på denne måde folk får deres underholdning.

Kort sagt så er det folket som gør Cuba til noget helt særligt. Hvis du ønsker at forstå den komplekse struktur i landet, så skal du først starte med folket.

For mig er der særligt ét minde forbundet med dette. Det var da vi en dag sad på restauranten. Jeg havde som sædvanlig problemer med at pille skallen af tigerrejerne. Det var svært og krævede et stort pillearbejde.

Hvem ville være bedre til at spørge om hjælp end en lokal cubaner? Så jeg spurgte tjeneren om hun kendte et godt trick til at pille skallen af. Det gjorde Tania, som hun hed. Hun tog en tigerreje fra min tallerken og viste demonstrativt, hvordan det skulle gøres. Trin for trin.

Min ven og jeg var helt paffe. Hun behøvede slet ikke, men gjorde det alligevel. Sådan leverer man service (og godhed) i verdensklasse!

”And this is for me”, sagde hun kækt og tog rejen, da oplæringen var færdig.

Jeg ville gerne gengælde hendes venlighed. Så jeg købte et lille maleri, klistrede en pengeseddel på bagsiden og skrev:

“Dear Tania,

Thank you for a fantastic service!

Best regards,
The guy from Denmark”

Hendes reaktion, da jeg gav hende den? Fantastisk!

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #87

Kong Vinter har taget over i Danmark. Men den har også ramt Syrien. Det er hundekoldt. Især fordi husene ikke er isolerede, som i Danmark. Eller fordi folk er flygtet og bor i telte.

Mange har måttet efterlade deres hjem og ejendele. Derfor har de ikke noget varmt vintertøj. De bor nu på gaden eller i telte på den bare jord. Dette kan resultere i livstruende lungebetændelse.

Sammen med min gode ven tog vi forbi Viomis Aids lager i Albertslund. Der skulle fyldes containere op med tøj, sko, legetøj, møbler mm., som så skulle videre til Syrien. I den anledning var der rigeligt brug for nogle ekstra hænder til containernødhjælpen.

Vi hjalp til med at fylde en container op med møbler. Møblerne skulle anvendes til et særligt projekt: En skole i Idlib provinsen.

Skoler i Syrien bliver regelmæssigt bombet, beskadiget, plyndret og ødelagt. Siden konflikten begyndte, er mere end 4200 skoler blevet beskadiget, ødelagt, militariseret eller brugt som beskyttelsesrum for internt fordrevne.

En hel generation risikere at blive tabt på gulvet. For når man først har været væk i lang tid, er det svært at komme i skole igen. Det handler ikke kun om at give dem en uddannelse, men også at give dem en normal hverdag.

Ifølge den ansvarlige ville det tage noget tid endnu at få bygget skolen og få den op at køre. Det var hovedsagligt situationen i Aleppo, som var prioriteret. Så snart det var muligt, ville de fortsætte med projektet. Han sagde desuden, at efter Aleppo var faldet, var det højst sandsynligt Idlibs tur.

Vi hjalp også til med at organisere og sortere tøjet. Det var fantastisk at se, hvor meget tøj der var blevet doneret. Mens vi var der, blev der løbende bragt tøj ind. Må alt, hvad der blev fyldt i containerne være til gavn for det syriske folk.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #86

Sweet Deed #86 - Turguiderne i Mexico

Turguider er de ubesungne helte i udlandet. De er historiefortællere, lærere og med en ægte passion for at dele, hvad de elsker.

”Mit navn er Gaby, og jeg skal være jeres turguide idag”, lød det fra højtalerne i bussen.

Vi befandt os i Cancun i det sydøstlige Mexico. Denne morgen satte vi kursen mod den mest berømte seværdighed i landet. Et af verdens syv vidundere: Ruinbyen Chichen Itza. Den lå nogle timers kørsel fra Cancun.

Gaby gjorde sit bedste for at holde os vågne med en længere smøre om maya-folket. Hun var en begavet historiefortæller, som brændte for den attraktion, hun skulle til at vise os. Hendes historiske beretninger tog os tilbage i tiden. Hun flettede personlige anekdoter ind om stedet. Og hun fortalte ikke kun om kulturen, men indarbejdede kulturelle oplevelser i selve turen.

Da vi endelig nærmede os, ville vi ud og opleve Chichen Itza med det samme. Det fik vi i den grad lov til. Kort efter stødte vi på en anden speciel turguide. Han gjorde alt i sin magt for at sikre, at vi fik den bedste tur nogensinde. Og at vi kom helskindet hjem.

Han talte med mig, som jeg var en gammel ven på besøg i byen. Selv var han fra Chihuahua, men havde boet i USA.

Han var ikke turistguide, fordi det var en drøm fra barnsben af. Men det var nærmere et forsøg på en frisk start efter at have afsonet en dom. En dom for manddrab på 11 år. Selvom han havde et menneskeliv på samvittigheden, var han en af de venligste personer jeg havde mødt i Mexico.

Under vores samtale fandt jeg ud af, hvor lidt turguider egentlig fik. Som tak for hans venlighed gav jeg ham derfor nogle drikkepenge svarende til fire arbejdsdage. Jeg glemte selvfølgelig ikke Gaby, som også fik lidt.

Denne tur var en oplevelse jeg sent vil glemme takket være turguiderne. De var de bedste turguider jeg nogensinde har haft.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her