Sweet Deed #11

Sweet Deed #11 - Sultestrejke

Sweet Deed #11 handler om mennesker. Rigtige mennesker, som er blevet umenneskeliggjort. De er ikke længere kød og blod. De er tal og udgifter.

Det handler om de syriske flygtninge, som lige nu sultestrejker foran Udlændingestyrelsen. De sulter sig selv for at kunne være sammen med deres familier.

Godt rustet med Harboe Hindbærbrus besøgte jeg disse mennesker i Ryesgade. Her sad jeg i små 3 timer og hørte om deres historier. Deres farlige rute via havet og op til Danmark. Deres familier som de længes efter. Og deres uendelige ventetider.

Samtalerne foregik for det meste på engelsk. Men jeg fik også øvet på mit kurdiske, da jeg talte med to kurdere fra byen Kobane.

En anden talte gebrokkent tyrkisk. Hans familie var i øjeblikket i Istanbul.

“Du skal lige tale med min lille datter”, sagde han og ringede til familien. “Hun er så god til tyrkisk”.

Det var den mest rørende telefonsamtale, jeg nogensinde har haft. Jeg vil aldrig glemme hendes søde stemme, som har brændt sig fast i min bevidsthed.

Han havde ret. Hun var fantastisk god til tyrkisk. Jeg var bestemt imponeret. På ultra kort tid, formåede denne 5 årige syriske pige at tale flydende tyrkisk – ligeså godt som mig selv. Jeg har talt sproget hele mit liv, skal jeg hilse og sige. Jeg tør vædde på, at hvis vi gav denne pige en chance, ville hun også knække det danske sprog. Indenfor 2 år. Og indenfor 20 år ville hun kunne opnå en universitetsgrad.

Universitetsgrad eller ej. Ingen børn har fortjent at blive adskilt fra deres forældre på den måde. Jeg håber inderligt, at hun vil blive genforenet med sin far. Og hvis jeg tager til Istanbul i sommerferien, skal hun helt sikkert have en gave.

Det begyndte at blive koldt. Jeg havde kun shorts og t-shirt på. Min nye flygtningeven insisterede på, at jeg tog hans jakke på. Det var på trods af, at det var ham, som var den sultestrejkende. Jeg afviste første og anden gang, men gav efter tredje gang. Jeg er stadig rørt over denne mands store hjerte. Det var medmenneskelighed. Den medmenneskelighed som mangler, når vi andre taler om flygtninge.

 

Du kan læse mere om sultestrejken her

 

 

 

Like Kandymans Facebook-side her

 

Comments are disabled