Mens jeg ventede på, at få min bil vasket i vaskehallen, faldt jeg i snak med Hr. Møller. En ældre herre på 69 år. En rigtig bilentusiast. Han er også kendt som professoren. Jeg fik aldrig spurgt ham om årsagen. Men det er sikkert på grund af, at ligner en professor. Eller fordi, at han ved en hel masse – om alt. Især biler.

Som en rigtig professor lærte han mig om, hvordan man plejer en bil.

”Nu fordi du gider at høre på mit pladder, så renser jeg lige dine fælger”, sagde han. Fra sin egen bil tog han en lille fin børste og en dunk med noget gulligt væske.

”Den her dunk hedder Terminator. Ligesom filmen”, sagde han og rensede fælgerne med det.

Jeg ville gengælde hans venlighed. Så jeg gik ind i tanken og købte cola, småkager og kaffe til ham.

”Skal du ikke have noget?”, spurgte han, da jeg kom ud igen.

”Nej, jeg faster i dag.”

”Herren bliver ikke sur, bare rolig”, sagde han med et skævt smil.

Derefter talte han lidt om hans unge dage og hans tidlige interesse for teknik, smalfilm og lysbilleder.

Han fortalte også, at han hele tiden fik nye idéer.

”Hvad kunne det være?”, spurgte jeg ham udfordrende.

Han kom med et spontant eksempel på, at hvis han havde kapitalen, så ville han åbne sin egen vaskehal. Uden børster, kun med damptryk. Specielt til lastbiler. Den skulle have åbent 24 timer i døgnet. Med en hyggelig café, som skulle hedde ’Driver Café’.

”Hvad synes du om den idé?”, spurgte han smilende.

Min bil var vasket færdig i vaskehallen. Hr. Møller tog et viskestykke, og med sin specielle vinduesrens fra USA, begyndte han at pudse bilens vinduer. Samtidig gav han mig tips og råd omkring efterbehandlingen.

Hr. Møller gav mig mange råd den dag. Men det vigtigste var, da han sagde:

”Du skal være god ved dig selv. Du må aldrig stresse. Tag det roligt, du når det alligevel. Stå op om morgen, spis en god morgenmad og vær taknemmelig… For livet er for kort.”

Like Kandymans Facebook-side her