DM-Aid er en af de mest troværdige nødhjælpsorganisationer jeg kender. Jeg har fulgt deres arbejde i en del år nu. Vi plejer at få deres brochure ind ad døren. Og jeg har altid syntes, at brochuren indeholdt nogle fede projekter. Især deres vandprojekter, hvor de bygger brønde i den tredje verden.

DM-Aid fylder 10 år i år. I den anledning holder de en jubilæumsfest. På deres Facebook-side så jeg, at de søgte frivillige til at omdele flyers og plakater i forbindelsen med festen.

Jeg meldte mig frivilligt med det samme. Spontant og uden at kende nogen. Lidt ligesom at starte i en ny skole. Jeg var på vej væk fra det trygge.

Der gik heller ikke længe før, jeg stod på Strøget med nogle flyers i hånden. Det var et stort puf ud af min komfortzone. Her stod jeg i hjertet af København for at dele flyers ud til tilfældige fremmede. Hvordan gjorde man egentlig det?

Heldigvis var den frivillige koordinator god til at lære fra sig. Hun tog initiativet, mens jeg afventede for at observere og samle mod.

Det handler ganske enkelt om at være venlig og smile. Ikke at tage afvisningerne personligt. Lidt ligesom livet.

Jeg trådte ind i ringen. Ind i en mental boksekamp med min komfortzone. I første runde gik jeg i stillingskrig. Bam-bam-bam! Komfortzonen fik sendt et godstog af jab. Jeg var ikke i god kampform. I anden runde holdte jeg paraderne og begyndte at sende de nådesløse slag af sted. Jeg begyndte at føle mig hjemme. Det var en sikker omgang til mig. Jeg vandt på point.

Et par dage efter var vi på Nørrebrogade for at dele flyers ud. Folk var mere åbne og imødekommende på Nørrebro. Boksekampen var blevet til træningskamp.

Næste kamp bliver i morgen. På min hjemmebane. Amager!

Du kan læse mere om jubilæumsfesten her. På gensyn til en forhåbentlig festlig dag med masser af hygge.

P.S. Al overskud går til forældreløse børn!

Like Kandymans Facebook-side her