Sweet Deed #26

Sweet Deed #26 - Røde Kors indsamlingsdag 01

Så blev det indsamlingsdag. Som mange andre danskere deltog jeg i den årlige Røde Kors-indsamling. Udlevering af ruter og indsamlingsbøsser foregik i Danske Bank ved Nørreport. Nu har jeg også prøvet at være i banken på en søndag.

Der var en stor overvældende interesse for indsamlingen. En kæmpe kø af indsamlere forsatte helt ud på gaden. Inde i banken var der rift om ruterne.

2 hurtige råd til næste gang: Mød op i god tid, hvis du vil have de gode ruter. Find en partner – det er lidt hyggeligere når man er flere.

Indsamlingen var en rigtig god oplevelse. Verdens største humanitære organisation formåede at samle i alt 25,5 millioner kroner ind. Mod katastrofer i blandt andet Nepal og Syrien. Det var Røde Kors’ bedste indsamling nogensinde. Jeg har bestemt lyst til at hjælpe igen en anden gang.

Men det var faktisk slet ikke planlagt, at jeg skulle samle ind. Jeg tog spontant en andens ‘vagt’ dagen før. Hun kunne ikke deltage alligevel. Røde Kors så helst, at man byttede istedet for at aflyse. Og sådan blev det til to Sweed Deeds med et smæk.

Har du også en god gerning, som du er forhindret i at udføre? Nu ved du i hvert fald, hvem du kan henvende dig til.

 

 

 

Like Kandymans Facebook-side her

Comments are disabled