Sweet Deed #34

Sweet Deed #34 - Lån til Shaheen fra Pakistan

Shaheen er en 41 årig gift kvinde og mor til seks børn. Hendes mands beskedne indtægt er utilstrækkelig til at dække alle husstandens udgifter. Derfor startede hun sin egen lille forretning med salg af mælk. Hun har gjort det i mange år og er blevet kendt for at levere god kvalitet af mælk i lokalområdet.

Med støtte fra Kashf Foundation, har hun gradvist forbedret sin virksomhed. Kashf Foundation er en af de førende udbydere af mikrofinansiering i Pakistan. De fokusere på at udvide finansiel adgang for fattige kvinder i hele landet.

Shaheen havde anmodet om et lån på 40.000 pakistanske rupee, som svarer til cirka 400 dollars. For de penge ville hun købe en anden bøffel og dermed øge salget og tjene penge til at give sin familie de basale livsfornødenheder.

Via Kashf Foundation og Kiva lånte jeg hende 25 dollars, så hun kunne udvide sin forretning og øge antallet af de dyr, hun i øjeblikket ejer.

Shaheens lån er nu fuldt finansieret. Og jeg glæder mig til at følge udviklingen. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg finansiere mikrolån til verdens fattige.

 

 

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Comments are disabled