Sweet Deed #54

Sweet Deed #54 - Frigivet til produktion

For et par måneder siden fik jeg et nyt arbejde på Herlev Hospital. Et arbejde der giver ekstra god mening, da jeg blandt andet skal færdigtilberede cytostatika. Cytostatika (kemoterapi) er medicin, som bruges til at bekæmpe og dræbe kræftceller. Ved at flere overlever kræft og får et bedre liv, gør arbejdet altså en stor forskel for patienterne.

Men før jeg kunne komme i gang med det meningsfulde arbejde, skulle jeg først have en grundig oplæring i produktionsrutiner og forskrifter. Efter et intensivt oplæringsproces, blev jeg godkendt som produktionsteknikker. Jeg var blevet frigivet.

Det skulle fejres med blåbær, hindbær og kager. Kagerne fik jeg min dejlige søster til at bage. De faldt i ret god jord hos kollegaerne.

Men hvad der især skabte stor glæde, var den lille gave, som jeg havde købt til min oplærer. Hun var altid så hjælpsom og bare rigtig sød. Og selvom det var hendes job at lære mig op, syntes jeg at hun fortjente en særlig anerkendelse. Derfor købte jeg et gavekort til Fields og skrev en lille note:

“Til Herlevs bedste oplærer a.k.a. HB.”

Det var min måde at vise min taknemmelighed over, at hun havde været så sød til at lære en masse fra sig. Hun havde gjort et godt stykke arbejde.

Og hun blev meget glad og taknemmelig. Det havde hun aldrig været ude for i de fem år, hun havde været der. Jeg havde ikke kun reddet hendes dag – men hele ugen – sagde hun.

 

 

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

2 thoughts on “Sweet Deed #54

  1. Du er en meget facsinerende og inspirerende ung mand. Jeg har lige læst nogle af dine “sweet deads”, og du har helt klart indgydet mere respekt og ærbødighed fra mig. Fortsæt det gode arbejde. Venligst fra din oplærer i Cyto Herlev.

Comments are closed.

Comments are disabled