Malta er en fantastisk og solrig ø, der har meget at byde på. Et af de mange gode minder jeg har derfra, var da jeg hjalp liggestol-udlejeren.

I slutningen af min ferie landede jeg på Neptunes, som udlejer liggestole på deres store solterrasse. Her kunne man nyde det bedste fra begge verdener. En svømmetur i poolen eller i det klare vand fra Middelhavet, som Neptunes var omgivet af.

Efter at have nydt de cirka 30 grader i solen og læsket ganen i nogle timer, blev det tid til at tage hjem.

Men i stedet for bare at vende hjem uden at se mig tilbage, ville jeg gøre noget godt. Jeg så udlejeren af liggestolene pakke tingene sammen. Spontant begyndte jeg at hjælpe ham med at rydde op og bære liggeunderlagene til skuret.

Udlejeren blev glad for håndsrækningen, der kom som en overraskelse. Han var så overvældet, at han konstant takkede mig hver gang jeg gik forbi med liggeunderlagene om skulderen.

”Thank you my brother”, blev han ved med at sige.

Vi talte lidt sammen. Han hed Amin og var oprindeligt fra Ghana. Han havde boet i Malta i et stykke tid.

Mens jeg var i færd med at hjælpe Amin, stoppede en ældre herre mig op. Han var i selskab med nogle andre gæster.

“Hvor er du fra?”, spurgte han nysgerrigt.

”Danmark”, svarede jeg ham.

”Vil du arbejde med os”, spurgte han pludselig. Han var betaget af den hjælpsomlighed jeg viste.

Det slog mig, at jeg netop var blevet tilbudt et job. Flere tusinde kilometer fra Danmark. Det havde jeg ikke regnet med. Selvom det var fristende måtte jeg takke pænt nej. Jeg havde allerede to jobs i Danmark. Det ville være umuligt at bibeholde dem fra Malta.

Jeg fandt ud af, at den ældre herre var Amins chef og manageren af stedet.

”Da jeg var på deres alder”, sagde han og pegede på nogle små legende børn, ”der begyndte jeg at arbejde her med min far. Vi ejede baren i 13 år.”

Han fortalte om hvordan stedet så ud dengang. Det var en meget interessant snak.

”Vi er ligesom Wimbledon i England”, sagde han om stedet. Der var sket meget i løbet af årene. Han havde arbejdet der i 53 år. Nu var han 63 år gammel.

Mens vi snakkede, lagde jeg mærke til at andre gæster også begyndte at hjælpe. Det var fantastisk at se, hvordan godheden smittede.

Følg med på Kandymans Facebook-side her