Kørestole forsvinder fra hospitaler som indkøbsvogne forsvinder fra supermarkeder. Eller som håndklæder fra hoteller. Det er et kæmpe problem, som koster hospitalet en hulens masse penge og frustrerede medarbejdere.

Men der er ikke så meget at gøre. For hvis man ringer til politiet, hvad skal man så sige til dem – vær på udkig efter en forsvundet kørestol? Personalet kan heller ikke rigtig løbe ud og stoppe en person fra at lægge en kørestol ind i bilen.

Mange føler sikkert, at det ikke deres ansvar at aflevere de lånte kørestole tilbage. Og måske kan patienterne ikke lige overskue det.

De skyldige er ikke nødvendigvis organiserede banditter, som kører tante Karen væk i nattens ly. Ofte triller folk deres pårørende til bilen, pakker kørestolen sammen og putter den i bagagen. De tænker, at de nok skal vende tilbage med kørestolen på et senere tidspunkt. Den ender dog bare med at samle støv hjemme hos patienterne.

Også er der dem, som tror at kørestolen er en del af regningen. Andre har bare ikke råd til en kørestol, eller også ønsker de ikke at betale for den.

Det er ærgerligt og langt ude. For det resultere i færre midler til hospitalets primære opgaver som behandling, sygepleje og genoptræning.

Forleden havde jeg den vildeste optur. Jeg var blevet onkel til en lille prinsesse. I den forbindelse var jeg på besøg på Herlev Hospital. På et tidspunkt var vi ude med den nybagte far for at få lidt frisk luft. Vi opdagede imidlertid at vi havde låst os ude. Derfor blev vi nødt til at gå udenom for at komme ind igen.

Lidt udenfor hospitalet fik vi øje på en forladt kørestol. Jeg tog den med mig ind og placerede den ved siden af de andre kørestole. Og det var ikke småpenge, der blev sparet på den gerning. En almindelig kørestol koster nemlig omtrent 5000 kroner.

Følg med på Kandymans Facebook-side her