Sweet Deed #85

Sweet Deed #85 - Uddannelse til Mukhammed

Livet i skole har været en naturlig del af livet for mange af os. En uddannelse er noget, der forbliver indlejret i os meget længe. Ikke alene gør det os i stand til at tjene til livets ophold, men det hjælper os også til at leve et bedre liv. På grund af manglende økonomi, er alle dog ikke i stand til at gå i skole.

Mukhammed på billedet her, skal til at studere Software Engineering på American University of Central Asia. Han anser uddannelse, som den vigtigste nøgle til at gøre sine drømme til virkelighed. Derfor kom han hele vejen fra et landdistrikt i Kirgisistan til hovedstaden for at få sig en videregående uddannelse. Sidste år studerede han på New Generation Academy på AUCA. Efter at have bestået optagelsesprøverne i AUCA med stor succes, bad han om hjælp til delvis at dække studieudgifterne.

Mukhammed har en stor familie, som består af hans mor, far, to brødre, to svigerinder, en yngre søster, to niecer, en nevø, og Mukhammed selv. De lever alle sammen under samme tag. Hans forældre og brødre dyrker grøntsager i deres have. Familien køber ikke grøntsager udefra, men sælger sine egne for at kunne købe andre varer. Men de har ikke råd til at betale studieudgifter for uddannelsen på AUCA. Mukhammeds drøm er at studere på AUCA, så han og familien kan få et bedre liv i fremtiden. Han mener, at dette universitet giver en ordentlig uddannelse, der vil gøre det muligt for ham at finde et velbetalt job efter endt studie.

Ingen studerende bør nægtes adgang til en uddannelse af høj kvalitet, bare fordi de mangler de nødvendige midler. Familiernes indkomster skal ikke fortsætte med at diktere akademiske resultater.

Jeg er selv studerende. At tage en uddannelse i Danmark er et priviligium, som jeg sætter stor pris på. Derfor bidrog jeg med at gøre Mukhammeds uddannelse overkommelig for ham. Selvom hans virkelighed er forskellig fra min, kunne jeg relatere til ham.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Comments are disabled