Turguider er de ubesungne helte i udlandet. De er historiefortællere, lærere og med en ægte passion for at dele, hvad de elsker.

”Mit navn er Gaby, og jeg skal være jeres turguide idag”, lød det fra højtalerne i bussen.

Vi befandt os i Cancun i det sydøstlige Mexico. Denne morgen satte vi kursen mod den mest berømte seværdighed i landet. Et af verdens syv vidundere: Ruinbyen Chichen Itza. Den lå nogle timers kørsel fra Cancun.

Gaby gjorde sit bedste for at holde os vågne med en længere smøre om maya-folket. Hun var en begavet historiefortæller, som brændte for den attraktion, hun skulle til at vise os. Hendes historiske beretninger tog os tilbage i tiden. Hun flettede personlige anekdoter ind om stedet. Og hun fortalte ikke kun om kulturen, men indarbejdede kulturelle oplevelser i selve turen.

Da vi endelig nærmede os, ville vi ud og opleve Chichen Itza med det samme. Det fik vi i den grad lov til. Kort efter stødte vi på en anden speciel turguide. Han gjorde alt i sin magt for at sikre, at vi fik den bedste tur nogensinde. Og at vi kom helskindet hjem.

Han talte med mig, som jeg var en gammel ven på besøg i byen. Selv var han fra Chihuahua, men havde boet i USA.

Han var ikke turistguide, fordi det var en drøm fra barnsben af. Men det var nærmere et forsøg på en frisk start efter at have afsonet en dom. En dom for manddrab på 11 år. Selvom han havde et menneskeliv på samvittigheden, var han en af de venligste personer jeg havde mødt i Mexico.

Under vores samtale fandt jeg ud af, hvor lidt turguider egentlig fik. Som tak for hans venlighed gav jeg ham derfor nogle drikkepenge svarende til fire arbejdsdage. Jeg glemte selvfølgelig ikke Gaby, som også fik lidt.

Denne tur var en oplevelse jeg sent vil glemme takket være turguiderne. De var de bedste turguider jeg nogensinde har haft.

Følg med på Kandymans Facebook-side her