Cubanere er selskabelige og venlige mennesker. De falder i snak med Gud og hver mand, og synes at tilbringe størstedelen af dagen i selskab med andre. Gå ned ad gaden i Cuba, og du vil se folk sidde udenfor deres hjem og tale med naboerne. På promenaden fisker de og i nabolaget spiller de spil sammen. Du vil se folk hænge ud stort set overalt.

De er ude og omkring, engagerede i hinanden og verden omkring om dem. De er det stik modsatte af det isolerede og kolde sociale klima, som vi tit ser i Danmark. Relationer med familie og venner er værdsat mere end alt andet.

Disse mennesker er dybt forbundet med hinanden. Og dette er oplivende for os, der kommer fra lande, hvor teknologien stort set har erstattet den almindelige kommunikation med øjenkontakt, mimik og forståelse. Faktisk er det den manglende teknologi i Cuba – især internettet – som har gjort denne socialisering til en nødvendighed. Det er på denne måde folk får deres underholdning.

Kort sagt så er det folket som gør Cuba til noget helt særligt. Hvis du ønsker at forstå den komplekse struktur i landet, så skal du først starte med folket.

For mig er der særligt ét minde forbundet med dette. Det var da vi en dag sad på restauranten. Jeg havde som sædvanlig problemer med at pille skallen af tigerrejerne. Det var svært og krævede et stort pillearbejde.

Hvem ville være bedre til at spørge om hjælp end en lokal cubaner? Så jeg spurgte tjeneren om hun kendte et godt trick til at pille skallen af. Det gjorde Tania, som hun hed. Hun tog en tigerreje fra min tallerken og viste demonstrativt, hvordan det skulle gøres. Trin for trin.

Min ven og jeg var helt paffe. Hun behøvede slet ikke, men gjorde det alligevel. Sådan leverer man service (og godhed) i verdensklasse!

”And this is for me”, sagde hun kækt og tog rejen, da oplæringen var færdig.

Jeg ville gerne gengælde hendes venlighed. Så jeg købte et lille maleri, klistrede en pengeseddel på bagsiden og skrev:

“Dear Tania,

Thank you for a fantastic service!

Best regards,
The guy from Denmark”

Hendes reaktion, da jeg gav hende den? Fantastisk!

Følg med på Kandymans Facebook-side her