Sweet Deed #97

Sierra Leone har alle de træk, der kendetegner et land i krise. Over et årtis grusom borgerkrig, som blev finansieret af bloddiamenter, sluttede i 2002. Diamanterne mærker landets økonomi lidt til. Korruptionen er endeløs. Fattigdommen er dyb. Og børnedødeligheden er et af verdens højeste.

I de senere år har der imidlertid været lyspunkter at spore – fred, vækst og udvikling.

Men så kom ebola.

På billedet foroven ses Bondu, Rebecca, Sia, Fatmata, Rebecca, Admire, Fatmata, Matta, Fatmata, Isata og Sia. De er alle medlemmer af kvindegruppen The Healthy Business Group. En gruppe bestående af stærke landmænd fra det østlige Sierra Leone.

Den østlige del af landet var et af de områder, som blev hårdest ramt af ebola-krisen i Sierra Leone. Mens den internationale dækning af krisen og den akutte fare er faldet, skaber den økonomiske skade stadig enorme udfordringer for de overlevende.

Igennem Field Partner Mountain Lion Agriculture har jeg støttet et projekt, der hjælper disse kvinder med blandt andet kapital, teknisk rådgivning, udlejning af udstyr og markedsadgang. Med denne stærke blanding af kapital og støtte vil hver landmands årlige indkomst vokse – bæredygtigt – med minimum 250%. Dette projekt vil derfor gøre det muligt for et helt samfund at løfte sig ud af fattigdommen, samtidig med at der vokser en tiltrængt hovednæringsmiddel (ris) i løbet af en tid med stigende fødevareusikkerhed i Sierra Leone.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Comments are disabled