Sweet Deed #103

Alle virksomheder har engang været små, ofte baseret på en idé, en opdagelse og en stærk trang til at skabe noget nyt. Mange arbejdspladser fremspires i sådanne bedrifter. Det er vigtigt at tage vare på denne iværksættertrang og give plads til udvikling.

Som ung pige var Taliah altid nysgerrig efter naturlige helbredelsesmetoder. Hun smurte blandt andet sit ansigt med jordnøddesmør hver nat i håb om, at det ville give hende en mere jævn hudfarve. Da hun fik sit første barn, blev hun endnu mere interesseret i naturmedicin. Denne lidenskab har ført hende til at starte en familiedrevet virksomhed.

Men det hele begyndte rigtig først i 2010, hvor Taliahs mor faldt og slog sit knæ. Knæet begyndte at svulme op, og de fandt ud af, at moren havde rheumatoid arthritis. Da hun altid har elsket homøopatiske midler, blandede Taliah shea smør og nogle æteriske olier sammen og gav det til sin mor. Moren brugte det og var vild med det.

Og sådan blev hendes virksomhed Sister Taliah’s Naturals født. Siden da har hun arbejdet hårdt for at opbygge en kundekreds, der ekspanderer over hele verden.

I november 2015 kom hendes produkter for første gang på Whole Foods hylder i Virginia i USA. I løbet af 8 måneder gik hun fra en butik til 37, fordi efterspørgslen efter hendes produkter var så høj.
Hun vil gerne have sit produkt ind i 150 flere Whole Foods butikker langs østkysten inden december 2017. For at gøre det, skal hun flytte sin virksomhed ud af køkkenet til et produktionslager, re-brande sin virksomhed og ansætte medarbejdere, som kan hjælpe hende.

Taliah er en meget hårdtarbejdende iværksætter, hvis barndomsdrøm har manifesteret sig som virkelighed, og som hun vil dele med verden. Jeg har derfor valgt at støtte hendes lille virksomhed for at hjælpe hende med at vokse.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Comments are disabled