Sweet Deed #16

Sweet Deed #16 - Trækvognsdrengen fra Konya

Jeg har brugt sommerstilheden til at slappe af og holde ferie i Tyrkiet. Men det har ikke forhindret mig i at gøre nogle gode gerninger.

Under min kusines bryllup i Konya provinsen, var der ’tirsdagsbazar’ lige ved siden af. Min fætter foreslå, at jeg kunne gøre en god gerning der.

Vi fik den strålende idé at leje en trækvognsdreng. Vi ville så fylde hans trækvogn op med alle mulige frugter og grøntsager for til sidst at forære ham det hele.

Vi lejede en trækvogn hos Muhammed. Han var netop begyndt i 1.g, hvilket svarer til 9. klasse i den danske folkeskole. Han udnyttede sommerferien til at tjene nogle skillinger og støtte familien, fortalte han.

Da hverken min fætter eller jeg havde styr på at vurdere frugterne og grøntsagerne, spurgte vi lille Muhammed til råds. Han fortalte os, hvor de bedste varer lå og udvalgte dem for os.

Vognen blev blandt andet fyldt op med jordbær, kirsebær, diverse blommer, ferskner, kartofler, løg, hvidløg, kikærter, agurker, tomater, candyfloss og legetøj.

”Hvor meget skylder vi?”, spurgte jeg Muhammed, da vi var færdige med at fylde vognen op.

”4 lira”, svarede han.

Vi gav ham 4 lira og lidt ekstra drikkepenge. Så fortalte vi ham at hele indholdet i vognen var til ham.

”Hvad?”, spurgte han overrasket. Vi gentog og sagde at han skulle tage det med hjem til sin familie.

Han strålede derefter af glæde.

 

 

 

Like Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #15

Sweet Deed #15 - Elvis

På strøget spottede jeg en hjemløs mand. Han lå og sov foran indgangen til New Yorker. Jeg tænkte, at jeg ville overraske ham, når/hvis han stod op.

Så jeg gik ind i en restaurant ved siden af og bestilte noget at spise og drikke. Til os begge.

Jeg satte mig derefter ved siden af ham. Der gik dog ikke længe før en anden fattig dame kom over til mig. Hun tiggede om penge. Jeg havde ikke mønter på mig, så jeg delte noget af maden med hende. Samtidig stod den sovende mand op.

Han så meget forvirret ud. Han kunne hverken engelsk eller dansk. Så jeg gjorde tegn til at jeg havde købt mad og drikke til ham. Til at starte med ville han ikke have noget. Men da jeg insisterede, gav han sig. Han var sulten. Det kunne jeg se på den måde han spiste.

På trods af den sproglige barriere, kunne vi stadig kommunikere. Jeg fandt ud af, at han hed Elvis. Men han lignede langt fra Elvis Presley. Han nævnte også, at han havde tre børn hjemme i Rumænien. Han savnede dem tydeligvis.

Efter at have spist færdigt, sad vi i stilhed og betragtede menneskemængden på strøget. Det var mærkværdigt. Alle gik rundt i deres egen verden. Ingen betragtede Elvis. Og hvis de gjorde, var det som om de betragtede ham som noget overflødigt. Eller som affald.

 

 

 

Like Kandymans Facebook-side her

Sweet Deed #14

Sweet Deed #14 - Plukselv jordbær

Tag ud af storbyen og pluk selv dine jordbær. Tag din familie, venner eller hvem du lyster under armen og spil landmand for en dag. En hyggelig og anderledes oplevelse. Og en god mulighed for at lære et bybarn, at det ikke er Føtex, som laver frugterne.

Der er flere steder, hvor man kan plukke jordbær til en fornuftig pris. Mine venner og jeg tog turen til Smørum. En landsby fuld af heste og jordbær.

I en hyggelig atmosfære slå vi os løs i jordbærmarken. Her i sommeren får selv-plukkede jordbær min bedste anbefaling. Køb eller pluk dem lokalt, de smager helt klart bedst.

Efter at have plukket en kasse jordbær tog vi tilbage til København. Foran Mariakirken på Istedgade fik vi øje på nogle Romaer. De havde vidst søgt skygge for solen. Vi gav dem nogle af jordbærrene. Det blev de meget glade og taknemmelige for. Måske fordi jordbærrene så lækre og saftige ud. Eller måske fordi de er vant til at blive behandlet som undermennesker…?

 

 

 

Like Kandymans Facebook-side her