Jeg havde en aftale med Kirsten fra Ørestad Plejecenter. Hun ville gerne ud en tur og få vind i håret.

Da jeg ankom til plejecenteret sad hun allerede ved indgangen og var klar til at komme ud. Ved siden af hende sad Kirstine. Hun ville også med.

Vejret viste sig fra den gode side. Så jeg spurgte de to damer om de havde lyst til at spise en is. Det havde de. De kendte ikke Ismageriet, men var friske på at give det et forsøg.

På vej til Ismageriet hyggesnakkede vi lidt. Kirstine som jeg tidligere havde taget med ud på tur, kunne ikke genkende mig. Måske fordi jeg havde fjernet skægget eller også på grund af bøvl med hukommelsen. Jeg havde lyst til at spørge hende, men undlod. Hun ville måske blive ked af det. Så jeg lod som ingenting og hørte på hendes livshistorie igen.

Ismageriet havde travlt denne varme sommerdag. Kirsten og Kirstine var chokerede over den lange kø foran butikken. ”Det må smage meget godt siden køen er så lang.”

Jeg lod de ældre damer sidde i skyggen på den anden side af vejen og snakke. Imens stilte jeg mig roligt i kø.

Kirsten ville have en vaffel med nougat. Kirstine ville bare have det samme. Jeg snuppede en Amager Special. Isen var ventetiden værd.

Efter at have spist isen fortsatte vi ad Kongelundsvej til kolonihaverne, som blev nydt i stilhed. Til sidst tog vi tilbage til Plejecenteret, så de to damer kunne nå aftensmaden.

”Hvor var det bare en dejlig tur”, sagde Kirsten ved hjemkomsten. Hendes glade ansigtsudtryk beviste, at hun mente det. Hun smilede helt vildt og takkede flere gange for turen.

Fantastisk, hvor meget sådan en lille tur kan blive værdsat. Det var enormt dejligt at kunne gøre de ældre glade!

Følg med på Kandymans Facebook-side her