På vej hjem kunne jeg høre noget raslen under trapperne.

Det viste sig at være en kragefugl, som var faret vild ind i opgangen. Opgangsdøren var lukket. Så det var mystisk, hvordan den havde fundet sit snit til at komme ind. Den var trængt op i en krog under trapperne, hvor den sloges med væggen.

Da jeg prøvede at nærme mig, sprællede den voldsomt med vingerne. Hvordan skulle jeg hjælpe den? Den var tydeligvis bange for mig. Og jeg var bange for den. Hvis jeg greb fat i den, ville en af os med garanti komme til skade.

Jeg har læst, at nogle fugle kan være ligeså kloge som aber. Så jeg brugte dørmåtten til at holde døren åben.

”Jeg giver dig nu en halv time til at gå frivilligt ud”, tænkte jeg.

Jeg tror den hørte mig. Da jeg kom tilbage efter tre kvarter, var den væk.

Det er vores pligt og ansvar at drage omsorg for alle levende væsner. Både den lille tissemyre og den store elefant skal behandles med respekt og værdighed. Næste gang du ser et dyr lide, så husk at det kan føle smerte. Akkurat som du kan.

Like Kandymans Facebook-side her