Sweet Deed #99

Walk for Wishes er et velgørenhedsarrangement i form af en gåtur. Arrangementet blev afholdt på den internationale årlige World Wish Day, hvor ‘Make a Wish’ organisationen forsøgte at skabe opmærksomhed til fordel for børn med livstruende sygdomme.

I år var ruten 3 km lang og lå i den skønne Frederiksberg Have. På pladsen foran indgangen, var der sørget for en masse underholdning for både store som små.

Idéen med eventen var at samle penge ind til Make a Wish Ønskefondens arbejde i Danmark, så de kunne fortsætte deres gode arbejde for syge børn.

Løbet blev arrangeret udelukkende af frivillige kræfter, så alle indtægterne gik ubeskåret til Make a Wish Ønskefonden og deres arbejde.

Som vejviser var min opgave at guide løberne ude på den 3 km lange rute. Jeg kom til at stå med en anden frivillig som hed Ali. Vi blev udstyret med ens t-shirt, så vi var lette at genkende for løberne.

Selvom vejret var gråt, koldt og vådt, så bragte eventen masser af lys og kærlighed. Emil Skude, som har akut lymfatisk leukæmi, fik sit ønske om et krydstogt opfyldt. Akut lymfatisk leukæmi er blodkræft, hvor hvide blodlegemer formerer sig ukontrolleret. Det behandles med kemoterapi, og er altså en meget alvorlig sygdom.

Emil har altid ønsket at sejle med et krydstogtskib, hvor han kan opleve en masse ombord og samtidig gøre stop i byer og lande undervejs. Hans ønske var at komme til Middelhavet for så kunne han måske besøge Italien og Spanien. Og så skal han heller ikke flyve for langt. Jeg håber Emil får en rigtig god tur.

 

Følg med på Kandymans Facebook-side her

Comments are disabled